AU BSS Career & Alumni

Fokus på de studerendes interesser

For studerende kan jobmarkedet virke uoverskueligt, både i forhold til studiejob, praktikophold og fremtidig karriere. Aarhus BSS Career & Alumni er karrierecenteret, der er tilknyttet fakultetet for business og social sciences på Aarhus Universitet. Til dagligt hjælper de studerende med at stå stærkere overfor potentielle arbejdsgivere og finde den rette vej efter endte studier. Med andre ord bygger de bro mellem erhvervslivet og de studerende.

En af de udfordringer Aarhus BSS Career står over for, er hvordan de skal møde de studerende på forskellige platforme. Som i de fleste andre brancher vinder digitale tiltag indpas og påvirker måden vi kommunikerer og søger information på. I samarbejde med Junior Consult indledte Aarhus BSS Career derfor et projekt med henblik på at afdække de studerendes ønsker til og tanker om karrierecenterets online tilstedeværelse.

Undersøgelsen byggede på fokusgruppeinterviews med studerende bredt repræsenteret fra forskellige studier og årgange. Baseret på disse input og diskussioner udformede Junior Consult en analyse af karrierecenterets rolle offline og online. Dette udmøntede sig i en række anbefalinger, som Aarhus BSS Career arbejder videre med. Nogle er allerede implementeret mens andre har givet input til nye projekter og tiltag.

Udtalelse fra Thomas Hvergel Jensen, Teamleder Aarhus BSS Kommunikation og Eksterne Relationer:

“Med afsæt i en analyse fra Junior Consult fik vi værdifuld indsigt i studerendes adfærd og behov i forhold til karriereindsatser. Resultatet har giver os et fundament at bygge videre på, når vi skal skabe den bedste karriereservice for studerende på Aarhus BSS.”

Fra analyse til handling

Relevante kundecases fra Junior Consult

Medarbejderundersøgelse

Specsavers

Junior Consult udarbejdede en medarbejderundersøgelse for den britiske optiker detailkæde Specsavers, som kendes under Louis Nielsen i Danmark. Undersøgelsens formål var at afdække, hvordan oplæringen af de ansatte, ved skift til et E-læringssystem, havde udviklet sig.

Se case
Strategi & Markedsanalyse

Demant A/S

Som en del af et større strategisk projekt har vi hos Junior Consult bistået Demant A/S med en markedsanalyse af et meget specifikt område i det amerikanske sundhedssystem samt præsenteret vores anbefalinger til en go-to-market strategi.

Demant er en af de førende globale producenter af høreapparater og høresundhedsteknologi, som har virksomheder i mere end 30 lande.

Se case
Strategi & Markedsanalyse

Qampo

Junior Consult har gennemført en tredelt markedsanalyse af facility management markedet med henblik på at støtte kommercialiseringen af Qampos Greenforce-teknologi. Formålet var at identificere, hvor intelligent ruteplanlægning, data-drevet optimering og feltstyring kan skabe størst værdi. 

Se case