Grenaa Havn

Kundeindsigter som fundament for strategi mod 2030

I 2024 indledte Grenaa Havn udviklingen af deres strategi frem mod 2030, hvor kundefokus spiller en central rolle. Som led i dette arbejde gennemførte Junior Consult en omfattende kundeundersøgelse med det formål at afdække både kundetilfredsheden og de bagvedliggende drivkræfter. Resultatet var et klart indblik i kundernes oplevelse af havnen i dag og hvilke tiltag, der kan skabe større værdi for kunderne i fremtiden.

For at sikre et bredt og nuanceret datagrundlag kombinerede Junior Consult kvalitative interviews med kunder med en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse. Denne metodiske tilgang dannede grundlag for dybdegående analyser og konkrete anbefalinger, der skal støtte Grenaa Havn i at styrke sin strategiske beslutningsproces – både nu og i de kommende år.

Udtalelse fra Henrik Carstensen, CEO Grenaa Havn A/S:

”Efter flere gode, konstruktive og interessante møder med medarbejdere fra Junior Consult, så lavede vi en specifik aftale om det vi vil kalde en udvidet kundetilfredshedsundersøgelse. Dette arbejde blev på bedste vis løst meget professionelt af medarbejderne fra Junior Consult. Dette både i forhold til deres dialog med vores kunder, men også med vores organisation, og endelig også den endelige rapport der meget overskueligt og professionelt opsummerede mange faktorer fra samtalerne med havnens kunder. På basis af dette, så kan jeg kun give Junior Consult mine bedste anbefalinger til sådanne eller andre lignende opgaver.”

Har din virksomhed behov for indsigt i kunders tilfredshed, behov eller fremtidige forventninger? Så kontakt os gerne på +45 86 18 02 66 eller info@junior-consult.dk og hør, hvordan vi hos Junior Consult kan hjælpe jer.

Fra analyse til handling

Relevante kundecases fra Junior Consult

Strategi & Markedsanalyse

Pindstrup Mosebrug

Det er allerstørste vigtighed at kende de aktører, der opererer i det marked, som man befinder sig i. Herunder er det væsentligt at have et overblik over sine konkurrenter, sådan at man som virksomhed har indblik i og forståelse for, hvordan at de agerer. At have et sådanne overblik medfører, at man kan bevare sin markedsposition og reagere dér, hvor muligheder opstår. Det er helt fundamentalt for, at man som virksomhed lykkedes nu og fremover.

Junior Consult har assisteret Pindstrup Mosebrug A/S med en markedsanalyse, hvor formålet var at afsøge muligheder og lave dybdegående analyser af markederne. Sidenhen har vi hos Junior Consult hjulpet med en konkurrentanalyse. Her var formålet at skabe overblik over og indsamle informationer på de konkurrenter, som Pindstrup Mosebrug A/S måtte have.

Se case
Øvrige

AU BSS Career & Alumni

For studerende kan jobmarkedet virke uoverskueligt, både i forhold til studiejob, praktikophold og fremtidig karriere. Aarhus BSS Career & Alumni er karrierecenteret, der er tilknyttet fakultetet for business og social sciences på Aarhus Universitet. Til dagligt hjælper de studerende med at stå stærkere overfor potentielle arbejdsgivere og finde den rette vej efter endte studier. Med andre ord bygger de bro mellem erhvervslivet og de studerende.

En af de udfordringer Aarhus BSS Career står over for, er hvordan de skal møde de studerende på forskellige platforme. Som i de fleste andre brancher vinder digitale tiltag indpas og påvirker måden vi kommunikerer og søger information på. I samarbejde med Junior Consult indledte Aarhus BSS Career derfor et projekt med henblik på at afdække de studerendes ønsker til og tanker om karrierecenterets online tilstedeværelse.

Se case
Medarbejderundersøgelse

Gabriel

Medarbejderne er kernen i enhver virksomhed. Medarbejderne er den vigtigste ressource, og derfor er det vigtigt, at man som virksomhed har indblik i og forståelse for kultur- og medarbejdertilfredsheden. Et sådant indblik er med til at sikre, at man i fremtiden kan fastholde sine medarbejdere og tiltrække de mest kompetente, hvilket er essentielt for den fremtidige performance.

Gabriel-koncernen er Europas førende leverandør af møbeltekstiler, men fungerer som aktør i hele værdikæden og opererer under titlen ”one stop Gabriel”. For at kunne leve op til sin vision om at være den foretrukne partner og leverandør inden for branchen samt at kunne opretholde et innovativt og attraktivt arbejdsmiljø, har Junior Consult sammen med Gabriel foretaget en kultur- og tilfredshedsmåling for at klarlægge medarbejdernes tilfredshed.

Se case