Qampo

Indsigter i det danske marked for facility management

Junior Consult har gennemført en tredelt markedsanalyse af facility management markedet med henblik på at støtte kommercialiseringen af Qampos Greenforce-teknologi. Formålet var at identificere, hvor intelligent ruteplanlægning, data-drevet optimering og feltstyring kan skabe størst værdi. 

Analysen omfattede en bred markeds- og konkurrentkortlægning og blev anvendt som beslutningsgrundlag for valg af indgangsmarked. Konsulenterne fokuserede på identificering af potentielle udfordringer og de kundesegmenter, hvor Greenforce har de stærkeste salgspositioner. 

Projektet er blevet til i tæt samarbejde med aktører i branchen og bygger på både markedsdata og kvalitative samtaler. Resultatet udgør et solidt beslutningsgrundlag for den videre strategiske indsats hos Greenforce-teamet hos Qampo.

Anne-Cathrine Wackerhausen, Product Manager & Behavioral Specialist udtaler:

“Junior Consult leverede et imponerende stykke arbejde – professionelt, grundigt og med høj kvalitet hele vejen igennem. De arbejdede effektivt og struktureret, og de var hurtige til at sætte sig ind i komplekse problemstillinger. Vi vil helt klart overveje at bruge Junior Consult igen til en lignende opgave.”

Vi er meget glade for den positive udtalelse og ser hos Junior Consult frem til fortsat at skabe værdi for vores kunder.

Hvis din virksomhed kunne bruge tilsvarende indsigt i jeres marked, så er du velkommen til at kontakte os på +45 86 18 02 66 eller info@junior-consult.dk.

Fra analyse til handling

Relevante kundecases fra Junior Consult

Øvrige

AU BSS Career & Alumni

For studerende kan jobmarkedet virke uoverskueligt, både i forhold til studiejob, praktikophold og fremtidig karriere. Aarhus BSS Career & Alumni er karrierecenteret, der er tilknyttet fakultetet for business og social sciences på Aarhus Universitet. Til dagligt hjælper de studerende med at stå stærkere overfor potentielle arbejdsgivere og finde den rette vej efter endte studier. Med andre ord bygger de bro mellem erhvervslivet og de studerende.

En af de udfordringer Aarhus BSS Career står over for, er hvordan de skal møde de studerende på forskellige platforme. Som i de fleste andre brancher vinder digitale tiltag indpas og påvirker måden vi kommunikerer og søger information på. I samarbejde med Junior Consult indledte Aarhus BSS Career derfor et projekt med henblik på at afdække de studerendes ønsker til og tanker om karrierecenterets online tilstedeværelse.

Se case
Strategi & Markedsanalyse

APM Terminals

Junior Consult udarbejdede en større markedsanalyse for den globale terminaloperatør, APM Terminals. Markedanalysen var todelt, hvor den ene del fokuserede på market dynamics og sizing af det Nordatlantiske container-marked, mens den anden del fokuserede på dynamics og sizing af cross-border trade-flows mellem Danmark og Tyskland.

Se case
Øvrige

Arla Foods

Arla Foods arbejder med at forberede sig på de nye lovkrav som følge af EU’s Pay Transparency Directive. Her skal virksomheder have data og processer på plads, så de fremover kan identificere, forklare og håndtere eventuelle uforklarlige lønforskelle mellem kønnene. 

Se case