BEUMER Group A/S

Optimering af kundeoplevelsen i afdelingen Logistic Systems

Junior Consult har arbejdet med at optimere kundeoplevelsen på tværs af hele projektfasen hos BEUMER Groups division Logistic System. Projektet er en del af BEUMER’s strategiske arbejde med at forbedre kundeoplevelsen.

Analysen bygger på interviews med BEUMER’s kunder, en intern survey, interviews med andre industrier, litteraturreview og desk research. Resultatet af projektet er et omfattende katalog af mulige initiativer angående bl.a. feedbackstruktur, branding af services og procesoptimering, hvoraf en lang række initiativer allerede er ved at blive implementeret i Logistic Systems. Projektet er blevet til i tæt samarbejde med en række medarbejdere hos BEUMER, og Junior Consult har løbende præsenteret projektets fund for BEUMER’s SteerCo.

Vi vil i Junior Consult gerne takke BEUMER Group Logistic Systems for et godt og for os meget lærerigt samarbejde det seneste år. Vi ser frem til at bringe vores indsigter videre til BEUMER Groups øvrige divisioner og fortsat bidrage til at skabe konkrete forbedringer i kundeoplevelsen hos BEUMER.

Udtalelse fra Klaus Spens, CEO BEUMER Group A/S:

“Junior Consult has been an exceptional partner for BEUMER Group, providing professional, high-quality work and fresh perspectives on how to improve the Customer experience. Their fresh approach and dedication have greatly benefited our project. We highly recommend Junior Consult for their outstanding consultancy services.”

Hvis din virksomhed kunne bruge tilsvarende indsigt i jeres kunders tilfredshed og behov, så er du velkommen til at kontakte os på +45 86 18 02 66 eller info@junior-consult.dk.

Fra analyse til handling

Relevante kundecases fra Junior Consult

Analytics

MHI Vestas Offshore Wind

Med et dashboard i Power BI kan man analysere og præsentere data hurtigt og enkelt, så budskabet står klart og tydeligt for modtageren. Projektet for MHI Vestas havde netop til formål at skabe bedre indsigt og gennemsigtighed i virksomhedens data ved at visualisere data og gøre det interaktivt.

Se case
Øvrige

AU BSS Career & Alumni

For studerende kan jobmarkedet virke uoverskueligt, både i forhold til studiejob, praktikophold og fremtidig karriere. Aarhus BSS Career & Alumni er karrierecenteret, der er tilknyttet fakultetet for business og social sciences på Aarhus Universitet. Til dagligt hjælper de studerende med at stå stærkere overfor potentielle arbejdsgivere og finde den rette vej efter endte studier. Med andre ord bygger de bro mellem erhvervslivet og de studerende.

En af de udfordringer Aarhus BSS Career står over for, er hvordan de skal møde de studerende på forskellige platforme. Som i de fleste andre brancher vinder digitale tiltag indpas og påvirker måden vi kommunikerer og søger information på. I samarbejde med Junior Consult indledte Aarhus BSS Career derfor et projekt med henblik på at afdække de studerendes ønsker til og tanker om karrierecenterets online tilstedeværelse.

Se case
Øvrige

Arla Foods

Arla Foods arbejder med at forberede sig på de nye lovkrav som følge af EU’s Pay Transparency Directive. Her skal virksomheder have data og processer på plads, så de fremover kan identificere, forklare og håndtere eventuelle uforklarlige lønforskelle mellem kønnene. 

Se case